Kompatibilitet

Angiver kompatibilitetsindstillingerne for dokumenter. Disse indstillinger finjusterer LibreOfficeDev ved import af Microsoft Word-dokumenter.

For at tilgå denne kommando...

Åbn et tekstdokument, vælg ▸ LibreOfficeDev Writer ▸ Kompatibilitet.


Noteikon

Noget af indstillingerne defineret her er kun gyldig for det aktuelle dokument og skal defineres separate for hvert dokument.


Tilføj afstand mellem afsnit og tabeller

I LibreOfficeDev Writer er afsnitsafstand defineret anderledes end i MS Word-dokumenter. Hvis du har defineret afstand mellem to afsnit eller tabeller, er afstanden også tilføjet i de tilsvarende MS Word-dokumenter.

Angiver, om der skal tilføjes MS Word-kompatibelt mellemrum mellem afsnit og tabeller i LibreOfficeDev Writer-tekstdokumenter.

Tilføjer afstand over afsnit og tabeller på første side og efter sideskift.

Angiver om afsnitsafstand øverst på en side også skal være effektiv i begyndelsen af en side eller kolonne, hvis afsnittet er placeret på den første side af dokumentet. Det samme gælder for et sideskift.

Noteikon

Hvis du importerer et MS Word-dokument, tilføjes mellemrummene automatisk under konverteringen.


Brug OpenOffice.org 1.1 formatering med tabulatorstop

Angiver hvordan du justerer tekst ved tabulatorer udover den højre margen, hvordan du håndterer decimaltabulatorer, og hvordan du håndterer tabulatorstor tæt på et linjeskift. Hvis dette afkrydsningsfelt ikke er valgt, er tabulatorer håndteret på samme måde som i andre kontorprogrammer.

I tekstdokumenter oprettet med den nuværende version af Writer, bliver en ny håndtering af tabulatorstop anvendt som standard. I dokumenter oprettet af tidligere versioner end OpenOffice.org 2.0, anvendes den tidligere håndtering af tabulatorstop.

Tilføj ikke indledende mellemrum (ekstra ) mellem tekstlinjer

Bestemmer at yderligere indledende (ekstra) mellemrum mellem tekstlinjer ikke bliver tilføjet, selv hvis den anvendte skrifttype indeholder yderligere indledende attribut.

I tekstdokumenter oprettet af din aktuelle version af Writer bruges yderligere indledende mellemrum som standard. I dokumenter oprettet med versioner tidligere end StarOffice 8 eller OpenOffice.org 2.0 bliver yderligere indledende mellemrum ikke brugt.

Brug OpenOffice.org 1.1 linjeafstand

Hvis indstillingen er slået fra, vil en ny proces til formatering af tekstlinjer med proportionel linjeafstand blive anvendt. Hvis indstillingen er slået til, vil den foregående metode til formatering af tekstlinjer med proportionel linjeafstand blive anvendt.

I tekstdokumenter oprettet i din aktuelle version af Writer og Microsoft Word-dokumenter af nyere versioner, bliver den ny proces brugt. I dokumenter oprettet af tidligere versioner end StarOffice 8 og OpenOffice.org 2.0 bliver den tidligere proces brugt.

Tilføj afsnit- og tabelafstand i bunden af tabelceller

Bestemmer at bundafstanden bliver føjet til et afsnit, selv når det er det sidste afsnit i en tabelcelle.

Hvis indstillingen er slået fra, vil tabelceller blive formateret som i Writer-versioner før StarOffice 8 eller OpenOffice.org 2.0. Hvis indstillingen er slået til, vil en alternativ metode til at formatere tabelceller blive anvendt. Indstillingen er slået til som standard for nye dokumenter, der er oprettet med LibreOfficeDev, samt for dokumenter, der er importeret fra Microsoft Word-format.

Brug OpenOffice.org 1.1 objektplacering

Angiver beregning af placeringen af flydende objekter forankret til et tegn eller afsnit i forhold til top- og bundafsnit.

Hvis indstillingen er slået til, bliver flydende objekter placeret som i versioner af Writer før StarOffice 8 eller OpenOffice.org 2.0. Hvis indstillingen er slået fra (standard), bliver flydende objekter placeret med en anden metode, som ligner metoden, der bruges af Microsoft Word.

Indstillingen vil være fravalgt for nye dokumenter. For Writer dokumenter, der er oprettet med en en tidligere version end OpenOffice.org 2.0, vil indstillingen være valgt til.

Brug OpenOffice.org 1.1 tekstombrydning omkring objekter

Som standard ombrydes indhold i sidehoved og sidefod ikke omkring flydende skærmobjekter. Denne opførsel afspejler, hvordan Microsoft Word håndterer disse objekter. Hvis du vil aktivere tekstombrydning omkring flydende skærmobjekter i sidehoveder/sidefødder eller fodnoter/slutnoter, så slå denne indstilling til.

Hvis indstillingen er slået fra, hvilket er standardindstillingen, vil den nye tekstombrydning blive brugt.

Overvej ombrydningstypografien nøje ved placering af objekter

Angiver hvordan den komplekse proces for placering af flydende objekter, som er forankret til et tegn eller afsnit, skal fungere. I versioner af Writer før StarOffice 8 eller OpenOffice.org 2.0 blev en iterativ proces brugt, mens der i nyere versioner bruges en ligefrem proces, som svarer til processen i Microsoft Word.

Hvis indstillingen er slået fra, bliver den gamle LibreOfficeDev iterative proces for objektplacering brugt. Hvis indstillingen er slået til, bliver den nye ligefremme proces brugt for at sikre kompatibilitet med Microsoft Word-dokumenter.

Justér med lige marginer efter manuelt linjeskift i afsnit med lige marginer.

Hvis aktiveret, tilføjer Writer afstand mellem ord i linjer, som slutter med Skift+Enter i afsnit med lige marginer. Hvis deaktiveret, vil afstand mellem ord ikke blive forøget for at skabe lige marginer.

Denne indstilling er som standard slået til for .odt tekstdokumenter. Den vil blive gemt og indlæst med dokumentet i .odt tekstformat. Denne indstilling kan ikke gemmes i gamle .sxw tekstdokumenter, så den er slået fra for .sxw tekstdokumenter.

Beskyt formular (beskytter ikke længere hele dokumentet; indsæt skrivebeskyttet sektion i stedet)

Når du importerer formularer fra Microsoft Word, er dokumentindholdet udenfor formular-kontrolelementerne låst og kan kun importeres som skrivebeskyttet. Denne indstilling lader dig redigere dokumentet ved at indeslutte formular-kontrolelementerne i skrivebeskyttede sektioner.

Word-kompatible efterfølgende blanktegn

Sørg for at efterfølgende mellemrum og fremhævning af disse er kompatibel med Microsoft Word. Som standard er denne indstilling slået til for importerede Microsoft Word formater (.doc, .docx, .rtf). For ODF-filer er indstillingen som standard slået fra.

Tolerér hvide linjer, som kan forekomme i PDF-sidebaggrunde

Brug LibreOfficeDev 4.3 forankrings-farverækkefølge, og tolerer hvide linjer der kan forekomme i PDF-sidebaggrunde, som oprettes ud fra ældre dokumenter.

Skjul afsnit hvor brevfletningsfelter har tomme værdier, når de flettede dokumenter oprettes

Når denne indstilling er slået til, bliver databasefelter der udvides til tomme værdier, behandlet som skjulte afsnitsfelter. Indstillingen er slået til som standard og anvendes automatisk på ikke-ODF-dokumenter (for at sikre kompatibilitet med andre kontorpakker). For eksisterende ODT-dokumenter forbliver indstillingen slået fra, hvis indstillingen ikke tidligere var konfigureret, for at bevare layoutet af ældre dokumenter.

Gengiv hårde mellemrum som mellemrum i standardbredde (slået fra for fast størrelse)

Når denne indstilling er slået til (valgfrit for både gamle og nye dokumenter), bliver hårde mellemrum ikke længere have en strengt fastlagt bredde. Når den er slået fra, har tegnet for hårdt mellemrum altid bredden af et standard-mellemrumstegn (U+0020) på den givne linje. Denne ændring bemærkes kun, når afsnittet er justeret med lige højremarginer.

Additionally, when non-printable characters are displayed, a tilde (~) or degree symbol (°) will now appear in place of a non-breaking space (NBSP), as the gray field alone is often not visible.

Tilføj ikke et ekstra mellemrum efter tal i fodnoter/slutnoter med hængende første linje

Denne indstilling fjerner ekstra afstand mellem fodnotenummeret og teksten, når afsnittet har en hængende indrykning, sådan som i Microsoft Word.

Sæt tabulatorstop relativt til afsnitsindrykning

Denne indstilling gør placeringer af afsnitstabulatorer relative til venstre sidemargin, ikke til afsnittets indrykning.

Tillad tabulatorstop at fortsætte ud over højre margin

Når denne indstilling er slået til, kan afsnits-tabulatorstop gå ud over højre margin. Når den er slået fra, bliver tabulatorstop ud over højre margin ignoreret.

Spejl ikke tegningsobjekter som er forankrede i afsnit med skriveretning højre-mod-venstre

Writer spejler automatisk tegningsobjekter, som er forankrede i afsnit med skriveretning højre-mod-venstre, men Microsoft Word ikke gør det. Når denne indstilling er slået til (beregnet på DOCX-filer), vil Writer ikke automatisk spejle placeringen af tegningsobjekter bare fordi de er forankrede i en placering med højre-mod-venstre-tekst.

Gengiv slutnoter i slutningen af selve dokumentet, fremfor på en separat side

Som standard placerer Writer slutnoter på en eller flere separate slutnote-sider, mens Microsoft Word placerer dem indlejret i slutningen af dokumentet, umiddelbart i forlængelse af brødteksten. Denne indstilling opretter en egen sektion på layoutniveau og placerer slutnoterne i den sektion, sådan at de i praksis bliver indlejrede.

Brug Word-kompatible skriftmål for tekstruder og asiatisk test

Når Microsoft Word bruger en CJK-font til at opsætte tekst, multipliceres en ekstra faktor på linjehøjden. Denne opførsel afhænger kun af selve skrifttype-filen – det gør ingen forskel, om skrifttypen er sat som østasiatisk skrift eller om teksten overhovedet indeholder nogen CJK-tegn. Den afgøres kun af, om skrifttypen identificerer sig selv om en CJK-skrifttype.

Hvis skrifttypen rapporter dækning af nogen af de følgende kodesider, bruges linjehøjdemultiplikatoren:

Som udgangspunkt ville Writer respektere de oprindelige skrifttypemål ved layout af DOC/DOCX-filer. Denne ændring får Writer til at forsøge at efterligne Word-opførsel i stedet, afhængigt af et kompatibilitetsflag.

Få mellemrumstegnhøjden til ikke at påvirke linjehøjden

Fjern højdeværdierne for mellemrum- og tabulator-tegn fra beregningerne af linjehøjde. Denne indstilling er slået til som standard i Microsoft Word-dokumentfilformater.

Understreg Word-kompatible efterfølgende mellemrum

Microsoft Words kompatibilitetsindstilling Understregning af efterfølgende mellemrum. Tidligere opførte denne funktionalitet sig som om denne indstilling altid var slået til, mens den i Word er slået fra som standard.

Justér mellemrum til den halve bredde af ideografiske mellemrum med brug af Word-kompatible regler

Når denne indstilling er slået til, justerer Writer bredden af visse normale mellemrumstegn til den halve bredde af et CJK-ideografisk mellemrum. Denne indstilling anvendes kun på indledende og efterfølgende mellemrum, flere mellemrum efter hinanden, og mellemrum mellem CJK-tegn.

Dette flag er automatisk aktiveret, når du importerer DOCX-filer med indstillingen w:balanceSingleByteDoubleByteWidth slået til, samt når du importerer DOC-filer uden fDntBlnSbDbWid-kompatibilitetsflaget sat.

Tilpas linjehøjder til gitterhøjde i tabellen

For CJK-tekstdokumenter som bruge et CJK-tekstgitter, er antallet af linjer pr. side og antallet af tegn pr. linje angivet i sidetypografien. Justering af antal linjer per side påvirker typisk også tabeller. Denne kompatibilitetsindstilling deaktiverer denne opførsel, sådan at tabeller ikke påvirkes af indstillingen antal gitterlinjer pr. side. Indstillingen blev introduceret for at matche en tilsvarende funktion i Microsoft Word, sådan at disse dokumenter kan gengives nøjagtigt.

Ignorér afsnitsretninger for justering af listeetiketter

Writer anvender nu retning for listeetiketter, og sørger for at start- og slutjusteringen af etiketter matcher start- og slutjusteringen af afsnit. Når denne indstilling er slået til, ignorerer Writer afsnitsretninger for listeetiketter og bruger altid venstre-mod-højre-justering.

For at bevare layoutet af eksisterende dokumenter aktiveres dette flag automatisk, når du henter et ODF-dokument oprettet med tidligere versioner af LibreOfficeDev.

Brug som standard

Klik for at anvende indstillingerne på denne fane som standard for fremtidig brug af LibreOfficeDev.

Fabriksstandarden bliver defineret som følger: De følgende indstillinger er aktiveret, mens alle andre indstillinger er deaktiveret:

  1. Tilføj afstand mellem afsnit og tabeller

  2. Tilføjer afstand over afsnit og tabeller på første side og efter sideskift.

  3. Tilføj afsnit- og tabelafstand i bunden af tabelceller

  4. Justér linjer med manuelle linjeskift i afsnit med lige marginer

  5. Skjul afsnit hvor brevfletningsfelter har tomme værdier, når de flettede dokumenter oprettes.

  6. Sæt tabulatorstop relativt til afsnitsindrykning

Støt os venligst!

Støt os venligst!